Vedtægter

Vedtægter for Randers Whisky Laug                  (udskriv her)

Formål:
Laugets formål er at fremme kendskabet til og nydelsen af whisky af god kvalitet og skabe rammer for et godt og muntert socialt samvær mellem laugets medlemmer.
Det tilsigtes hvert år, at Lauget deltager i en eller flere studieture. Hvert andet år tilsigtes det, at Lauget foretager en studietur udenfor Danmark.

Medlemmer:
Lauget består af 8 medlemmer se bilag. Nye medlemmer optages kun ved enighed blandt Laugets medlemmer.

Mødeform:
Møder afholdes 4 gange om året, med fredag som en naturlig mødedag, næste mødedag fastsættes inden afslutning af møder.
Værten for næste møde planlægger, evt. at uddelegere opgaver og indkalder med min. 2 ugers varsel til mødet på den fastlagte dato. Mødetidspunkt er, hvis ikke andet er aftalt, kl. 18.30. Værten sørger for et lettere måltid og for rigeligt koldt vand og flutes under smagningen. Værtskabet går på omgang.

Økonomi:
Der betales et kontingent til lauget på kr. 130,00 pr. møde, der kan anvendes til indkøb af en speciel Whisky efter medlemmernes ønske.
Der betales et kontingent til rejsekassen pr. møde kr. 500,00.
Kontingentet indbetales før mødernes afholdelse.

Styrelse:
Oldermand for Whisky Lauget: Kaj
Finansforvalter: Jørgen
Skriverkarl: Villy
Lagerchef: Heine
Ovenstående forestår styrelsen indtil førstkommende Laugssamling:

Dagsorden.

1. Velkomst og skål ved oldermanden
2. Valg af dirigent
3. Oldermanden aflægger en kort beretning
4. Finansforvalteren fremlægger regnskab til godkendelse
5. Valg af styrelse
6. Eventuelt
Alle poster er på valg hvert år.
Laugssamlingen afholdes i første kvartal.

Nedlæggelse:
Nedlæggelse af lauget kan kun ske såfremt 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for det på en Laugssamling.
Laugets evt. midler drikkes og spises op af de medlemmer, der møde op til et afslutnings arrangement.
Vedtaget på det stiftende møde den 17. april 2009 i Randers.
20.4.2009, Rev. 15.1.2010 Rev. 16.4.2010 Rev. 13.02.2015